Farvearkæologiske undersøgelser og afdækninger
Kunstkonserveringen tilbyder farvearkæologiske undersøgelser, som kan danne udgangspunktet for fremtidig anvendelse af farver og materialer i den pågældende bygning.
Udover oplysninger fra arkivalier, som f.eks. brandtaksationer, er de farvearkæologiske undersøgelser af malingslag en væsentlig del af de redskaber, som arkitekter anvender ved arbejdet med undersøgelse og restaurering af bygninger inklusive deres interiører. Farvearkæologiske undersøgelser viser kronologien i påføringen af de anvendte farver, som blotlægges lag for lag i en såkaldt farvetrappe.
Der kan findes utallige lag, og det først påførte lag angives oftest som "farvelag 1". Lagene fremdrages enten mekanisk eller ved hjælp af organiske og uorganiske opløsningsmidler. Det er vigtigt at vide, at det ikke er alle farvelag, der har stået synlige, men at der kan være tale om dækstrygninger eller undermalinger. Derudover bør snavslag imellem de enkelte lag bestemmes, da disse lag fortæller, hvilke farver der har stået fremme. Dele af interiøret, f.eks. døre, kan have andre farvelag end eksempelvis paneler og indfatninger, der ikke er blevet så hyppigt malet.
Farvesnit kan være med til at give klarhed over den forholdsmæssige kronologi i lagene på de forskellige dele af interiøret. Snittet udtages ned gennem lagene og skal indeholde alle farvelag samt underlaget, som f.eks. træ eller puds. Tværsnittet indstøbes i epoxy, og lagene kan analyseres mikroskopisk. Ved formodning om dekorationer og ornamenteringer kan røntgenundersøgelser give et klart billede og være medvirkende til at konkretisere rummets udtryk gennem tiderne.
Den lagvise afdækning af farver kan således, i kombination med farvesnit og røntgenundersøgelser samt en arkitektur-og kulturhistorisk viden, give mulighed for en kvalificeret afgørelse af tidligere overfladers farvebrug og sammensætning. Der kan ligeledes udføres afdækninger af diverse tapetlag.
Kunstkonserveringens kompetente medarbejdere har løst mange forskelligartede opgaver, hvori der er indgået farvearkæologiske undersøgelser. Her følger et par eksempler på sådanne arbejder.
Eksempler på farvearkæologiske undersøgelser udført af Kunstkonserveringen
Skagens Museum
For Skagens Museum har Kunstkonserveringen udført en farvearkæologisk undersøgelse af træværk (døre og vinduer) indvendigt og udvendigt samt vægge i udstillingsrummene.
Opgaven omfattede lagvise farveafdækninger, kontrol-afdækninger og optisk analyse af udtagne farvesnit. Alle farvesnit blev fotograferet og dokumenteret, men de gengivne farvesnit er udvalgt alt efter, hvor relevante og repræsentative de er for undersøgelsen. Nummerering på afdækningen viser ikke antal påførte farvelag, men antal afdækkede farvelag. Dvs. at der i afdækningen kan være farvelag, det ikke var muligt at afdække.
De lagvise afdækninger og kontrol afdækninger udført på vægge i den store udstillingssal og væggene på gangsalene viste, at det ældste farvelag på disse steder er et okker kalklag.
Fig. 1: Lagvis afdækning på gangsal, her ses det okkergule kalk som lag 1, dvs. det ældste lag. Derefter følger 3-4 limfarver i varm grå nuancer. Det seneste lag er nr. 9, som er en plastmaling.
Fig. 2: Her ses det samme okker kalklag på væggen i den store udstillingssal. Under det første lag ses den hvide puds.
Fig. 3: Farvesnit udtaget fra væggen viser det ældste lag som en okker kalklag (laget mellem puds og den grå-grønne limfarve). Nederst ses puds.
På udstillingssalenes træværk er der udført tre lagvise afdækninger: én på vindueskarm, én på balustren, én på dørkarmen mod haven.
Fig. 4: De lagvise afdækninger udført på balustre, vindueskarme samt farvesnitanalyser og kontrolafdækninger viser, at det ældste farvelag overalt er en varm lys grå oliefarve.
Fig. 5: De lagvise afdækninger udført på hoveddørens inderside viste, at det ældste farvelag her er en mørk brun bejdse (lag 1).
Fig. 6: Farvesnit udtaget fra indersiden af hoveddøren viser antal farvelag, der er påført, og det ældste lag er en mørkebrun bejdse. Inderst ses træet og yderst den nuværende rødbrune oliefarve.
Fig. 7: En lagvis afdækning udført på hoveddørens udvendig side viser, at det ældste lag er en blåsort oliefarve
Fig. 8: Farvesnit udtaget fra vindueskarme viser, at karmene har været bemalet med samme blåsort oliefarve som hoveddøren
Ordrupgaard Malerisamling
I forbindelse med en farvearkæologisk undersøgelse på Ordrupgaard Malerisamling har Kunstkonserveringen medvirket til at få kortlagt, hvilke farver der igennem årene har været malet med i henholdsvis spisestuen og herreværelset i den nyklassicistiske bygning, der er bygget i 1916-18.
På farvetrappen på fig. 9 ses de forskellige lag af maling, som er fremdraget i et lille afgrænset område på væggen ved forsigtigt at skrabe malingen af lag for lag. Allerinderst ses den originale væg, og herefter de forskellige farver, der har været malet med gennem årene. Og som prøverne viser, er de farver, der i dag pryder de smukke rums vægge, meget lig de farver, der oprindeligt for små 100 år siden blev malet med. En jernoxidrød i spisestuen (fig. 10.) og en kold grågrøn i herreværelset.
Afdækninger
Kunstkonserveringen forestår også afdækning af malerier på væg og interiører, der er blevet helt eller delvist overmalede eller på anden måde dækket til. Det arkæologiske arbejde har her til formål at undersøge eksistensen af-, frembringe og så vidt muligt rekonstruere skjulte værker og sikre deres fremtidige bevarelse.
Eksempelvis har Kunstkonserveringen i forbindelse med konserveringen af COBRA-malerierne i Børnehuset Hjortøgade afdækket flere malerier, som tilskrives Constant. Opgaven var utrolig spændende, da man ikke på forhånd vidste, om der gemte sig noget på væggene, der grundet en misforståelse tidligere var blevet overmalet med hvid plastikmaling. Men da den hvide overmaling blev fjernet mekanisk, begyndte de meget beskadigede maleri-fragmenter at titte frem. Afslutningsvis blev maleriet kompletteret.
En anden spændende opgave bragte Kunstkonserveringen til et sommerhus i Tibirke, hvor Asger Jorn ikke blot skulle have tilbragt tid i 40'erne, men også skulle have udsmykket husets køkken. Umiddelbart var der intet spor efter Jorn på de bemalede vægge i sommerhuset, men Kunstkonserveringens prøveafdækninger, gennem adskillige lag tyk oliemaling, efterlod ingen tvivl om, at Asger Jorn havde sat sit præg på huset i Tibirke.
Tilbage til Hvad tilbyder vi
