Ophængning med magneter – store grafiske arbejder kræver kreative løsninger
Ophængning med magneter – store grafiske arbejder kræver kreative løsninger
Juan Muñoz grafiske værk 'A Place Called Abroad' kan godt give en papirkonservator lettere hovedpine. Det store værk består af otte fotostatiske tryk på papir, som ophænges til et samlet hele, og kunsten er at finde en monteringsløsning, der ikke beskadiger værket eller ødelægger dets udtryk.
Kunstkonserveringens papirkonservator, Christian Balleby Jensen, har arbejdet på en ophængningsløsning for værket for Louisiana. Det letteste ville umiddelbart være at lime papiret fast til en bagbeklædning, som ville kunne monteres direkte på væggen, men da det samlet måler 3,17 x 6,91 m, ville det give alvorlige opmagasineringsproblemer ikke at have mulighed for at skille værket ad. Derfor skulle der findes en løsning, hvor de otte dele let ville kunne samles og igen skilles ad, når værket ikke er udstillet.
Monteringen
For at magneterne ikke skal skæmme værket, har Christian Balleby Jensen valgt at arbejde med små, flade magneter, som han har påklistret indfarvet papir, der korresponderer med den farve værket har, dér hvor magneterne skal sidde. Til de vertikale kanter af værket har magneterne fået en sort indfarvning, og den helt rigtige hvide farve er fundet til magneterne på de horisontale kanter. Den sværeste del af værket at matche har været midten, hvor baggrunden består af uensartede små sorte prikker på hvid baggrund, eller hvide prikker på sort baggrund. Her har Christian Balleby Jensen valgt i hånden at tegne prikkerne på de runde skiver papir, som herefter er klistret på magneterne, så de små magneter bedst muligt camoufleres ved ophængningen.
Den magnetiske ophængning af 'A Place Called Abroad' kræver, at der på ophængningsstedet monteres metalskinner på væggen, passende til værkets størrelse. Skinnerne placeres strategisk, så de både passer med yderkanterne af værket og med alle samlinger, hvor magneterne skal sidde for at holde det store værk på plads og samlet.
Opmagasinering af 'A Place Called Abroad'
Ud over ophængningsløsningen, har Kunstkonserveringen også skullet finde en løsning på en anden udfordring, der knytter sig til 'A Place Called Abroad'. Det gælder opbevaringen af det knap 22 m2 store værk, der både fylder en hel del og, grundet materialet, også let tager skade. Man kan for eksempel se, at fotostaterne tidligere har været foldet sammen, hvilket har efterladt tydeligere mærker.
Kunstkonserveringens Christian Balleby Jensen kom på den løsning at rulle de otte fotostatiske tryk på et paprør med en passende diameter, så de ikke får folder og stadig er lette at rette ud, når de skal monteres. Paprøret hviler på en lille fod af flamingo, så selve værket ikke kommer i direkte jordforbindelse, og inde i røret kan magnet-ophængets dele ligge. På denne måde fylder værket ikke meget og er let at flytte rundt på, og det skulle meget gerne vise sig, at 'A Place Called Abroad' for fremtiden vil være meget lettere både at opbevare og montere, til trods for værkets store dimensioner.
