Om desinfektion af genstande før deponering på magasin
Om desinfektion af genstande før deponering på magasin
Det er en ofte anvendt procedure at desinficere museumsgenstande før deponering på magasin. Men ikke alle materialer tåler desinfektion, der kan foregå ved frysning, varmebehandling eller gasning. Man bør derfor altid rådføre sig med en konservator før genstande sendes til desinfektion.
Desinfektion ved frysning
Når der desinficeres ved hjælp af frysning, er den mest almindelige procedure at anbringe de vakuumpakkede genstande i et fryserum nedkølet til - 18, - 25, -30 o C i henholdsvis 14, 7 og 3 dage. For mange materialer er disse frosttemperaturer dog forbundet med en alvorlig risiko og kan medføre skader. Det være sig træ, glas, plastic, gummi, lak, diverse typer lim samt olie-, alkyd- og akrylmaling er eksempler herpå.
Men også uorganiske genstande som sten, metal samt glas og spejle udsættes for skader ved en drastisk nedkøling. Ved lave temperaturer ændrer olie-, alkyd- og akrylfarvelag stort set ikke dimension men vitrificerer og bliver hårde og sprøde, og der kan opstå skader som krakeleringer og revner. Problemet ved nedfrysning af malerier ligger imidlertid ikke kun i farvelaget men også i grunderingen og forlimningen, der ligeledes vil blive mere hårde og sprøde ved lave temperaturer. Prydrammer med kridering eller gips under guldet ligger således også i risikogruppen.
Indenfor moderne malerier skal der ydermere tages højde for de skader, der kan opstå på grund af den udbredte anvendelse af det hurtigt nedbrydelige zinkhvidt som billigt pigment/fyldstof i kommercielt fremstillede grunderede lærreder. I kombination med nedfrosne hårde og sprøde farvelag kan zinkhvidt resultere i voldsomme op- og afskalninger. Ligeledes træ kan flække ved lave temperaturer. Dette kan have betydning for malerier malet på træ men også på malerier malet på lærred, idet de er opspændt på blændrammer i træ. Små dimensionsændringer i blændrammens træ kan i kombination med det ufleksible farvelag give karakteristiske revnedannelser i farve- og grunderingslag.
Ved frysning af kunst på papir er det fortrinsvist farvelaget, der kan skades. I porøse farvelag som gouache kan der således opstå krakeleringer, medens selve papiret godt kan tåle behandlingen. Med hensyn til foto er det især de gamle glaspladenegativer man ikke kan nedfryse, da de vil revne. Glas i indrammede billeder vil således også kunne skades.
Desinfektion ved varmebehandling
Når genstande desinficeres med høj varme placeres disse i et dertil indrettet rum, hvor den relative luftfugtighed (RH) holdes stabil og temperaturen øges op til 52 o C og sænkes igen i et tidsrum på 18 timer. Det frarådes at anvende denne metode ved desinficering af ustabile, skrøbelige og kompositte genstande, da disse kan reagere på mange uforudsigelige og uhensigtsmæssige måder.
Desinfektion ved gasning
Metoden kræver et særligt lufttæt kammer, da metoden indebærer, at oxygen skal erstattes af argon eller nitrogen. Mindre genstande kan behandles i dertil indrettede plasticposer. Ved 25 o C behandles genstandene i to til tre uger, men er temperaturen lavere, kræver det en længere behandling. Denne behandling kræver dog, at RH øges, da genstandene i modsat fald vil tørre ud. Effektiviteten af gasning varierer således med temperatur, RH og eksponeringstid. Desinfektion med kuldioxid (CO2) anvendes på omtrent samme måde som nitrogen men er giftig. Gasarter som argon og andre inerte gasser kan også benyttes, og eksempelvis argon er 25-50% hurtigere end nitrogen til bekæmpelse af insekter, men disse gasser er meget dyrere. Forskningsresultater viser, at hverken argon eller nitrogen skulle give visuelle ændringer i farvepigmenterne. Forskningen viser dog, at visse mineraler ændrer farve ved mangel på ilt. Ændringerne er imidlertid ikke iagttaget, når disse mineraler anvendes som pigmenter i blandinger, f.eks. i farvelag.
Anbefaling for desinfektion af kunstværker
Det kan ikke anbefales, at man som en almindelig procedure desinficerer kunstværker ved frysning, opvarmning eller gasning før deponering på magasin, da der kan opstå alvorlige skader på genstandene. Generelt bør man undlade at desinficere og kun desinficere, når det er absolut nødvendigt og altid i samråd med en konservator.
