Kunst og kage
Kunst og kage
Kunst og kage er som regel ikke noget, man forbinder med hinanden – det skulle da lige være i Den store bagedyst – men på Kunstkonserveringen har en sjov og anderledes sag netop bragt kagen ind i kunstens verden – eller omvendt. Et værk blev nemlig bragt til restaurering på Kunstkonserveringens værksted i Helsingør, udført i kagedej, nydeligt afbagt, og herefter dekoreret med glasur.
'Kagekone' er et værk i privateje. Det er skabt af Richard Lindner omkring 1970. Værket er udført i en art brunkagedej som er ca. 2 cm høj og i sin tid fremstillet hos Van Hauen Bageri. Det måler ca. 1 meter i højden inklusive rammen, som værket først senere er blevet monteret på.
Kagekonen blev indleveret hos Kunstkonserveringen grundet en vandskade, som havde deformeret værket.
Fugtpåvirkningen havde bevirket, at kagen delvist havde sluppet bagpladen, den var monteret på, hvilket igen medførte at hele kagens tyngde blev overført til kagekonens ben. Kagekonen var herefter begyndt at synke sammen, således at benene begyndte at bule udad og miste den oprindelige form. Samtidig havde spændinger i kagen medført kraftig revnedannelse i glasuroverfladen.
Det er Kunstkonserveringens skulpturkonservator Tobias Sørensen, der har forestået restaureringen af den vandskadede kagekone. Hun kunne ikke afmonteres fra rammen, da der var fare for, at dejen ville knække, og at glasuren ville revne yderligere, og derfor måtte kagen restaureres direkte på pladen.
Første opgave var at få kagekonen planeret. Her valgte Tobias Sørensen at lægge pres på kagen med lav vægt over lang tid ved forskellige grader af luftfugtighed. Det var nødvendigt at prøve sig forsigtigt frem, da kagen ikke måtte få for meget tryk, og glasuren heller ikke måtte blive for flydende grundet for høj fugtighed.
Efter planeringen skulle kagen fæstnes til pladen, som den havde løsnet sig fra. Da kagekonen ikke kunne afmonteres helt fra pladen, blev løsningen at punktfæstne den i stedet for at fuldlime kagen til pladen. For at konsolidere overfladen, hvortil kagen skulle punktfæstnes, blev der udført eksperimenter på brunkager for at finde en lim med de rigtige egenskaber mht. styrke og indtrængningsevne.
Det var også nødvendigt at konsolidere kagen, der havde tendens til at smuldre, så pladen bedre ville kunne fæstne til den. Der blev fræset huller op igennem bagpladen, så de akkurat nåede kagen, for her igennem at påføre limen. Efter at konsolideringen var hærdet blev hele hullet fyldt op med lim for at sikre, at det fik ordentligt fat og kagen kom til at sidde helt fast til pladen. Ydermere blev der sprøjtet lim ind fra siden, så kagen også fæstnedes punktvis dér.
Efter at kagen var monteret forsvarligt til bagpladen, måtte Tobias Sørensen igen i gang med at eksperimentere - denne gang for at fremstille den rette glasur til revnerne i glasurlaget. Forskellige konsistenser og forskellige farvepigmenter blev forsøgt for at ramme de originale farver, før sprækkerne kunne fyldes ud. Det bedste resultat viste sig at opnås ved at anvende hvid glasur, som herefter blev retoucheret med maling, mens de hvide konturlinjer blev gendannet med hvid glasur.
