Konservering af Rembrandt og Granach for Nivaagaards Malerisamling
Rembrandts kvindeportræt fra 1632 blev indleveret hos Kunstkonserveringen i foråret 2021. Værket skulle have fæstnet nogle opskalninger i det fine, tynde farvelag, overfladerenses og en række eftermørknede og efterlysnede retoucher skulle korrigeres.
Maleriet er malet med olie på træ. Det er generelt i god stand, men havde fået mange små mikro-opskalninger i farvelag/grundering - de fleste i baggrunden i den højre side, men også flere steder i ansigtet og små områder spredt i baggrunden i venstre side. Maleriet var desuden dækket af overfladesnavs og flere lag fernis, og i mikroskop kunne der observeres et fint lyst net, hvilket efter alt at dømme er fernis, der er krystalliseret og nedbrudt.
Mikro-opskalningerne blev fastlagt med størlim og forsigtigt presset på plads ad flere gange, og overfladesnavs blev fjernet med fugt. De synlige retoucher, der var uregelmæssige i strukturen, blev forsigtigt fjernet med en fin pensel og et opløsningsmiddel. Mange af retoucherne dækkede over skader i farvelaget forårsaget af metalsæber dannet i det originale farvelag og siden trukket op til overfladen. Det blev forsøgt at regenerere det hvide net i den gamle fernis men uden held. Slutteligt blev få steder kittet og retoucheret, og maleriet blev ferniseret med dammarfernis.
Alt arbejdet på de to Cranach-værker foregik under mikroskop. Begge værker er malet med olie på træ og havde, ligesom Rembrandts Portræt af en 39-årig kvinde, mange små mikro-opskalninger i farvelag/grundering, som blev fastlagt med størlim og forsigtigt presset på plads.
Overfladesnavs samt de øverste fernislag blev forsigtigt fjernet og det kunne herefter konstateres, at der var mange lag fernis og gamle retoucheringer. Det blev generelt valgt at bibeholde de underste lag fernis ud fra et forsigtighedsprincip og for at beholde nogle af de gamle retoucheringer, der nu er en del af værkets udtryk. Der kunne på denne måde også opnås et meget æstetisk niveau mht. glans.
Det blev dog valgt at rense ned til den azurit-blå baggrund på Madonna med barnet og Johannes døberen, idet denne blå farve fremstod lidt grålig og dekomponeret. Mangler blev udbedret og retoucheret, og overfladerne blev ferniseret med dammarfernis ad mange gange med forstøvende lag. Med henblik på at stabilisere klimaet for malerierne indeni prydrammen, blev disse forseglet som en mikroklimaramme.
