Gerda Wegener - konservering af værker til en særudstilling
Værk og kunstner
Efter stort set at have været glemt i flere dekader, er interessen for Gerda Wegener og hendes værk lige nu på sit højeste. Medvirkende til det store fokus på den danske kvinde, der både kunstnerisk og med sin livsførelse sprængte datidens rammer, er den amerikansk-engelske film 'The Danish Girl', som snart har dansk premiere. 'The Danish Girl' omhandler det meget specielle og unikke forhold mellem Gerda Wegener og hendes mand, Einar Wegener/Lili Elbe, som undergik den første kønsskifteoperation i verden.
Einar Wegeners transformation til kvinde begyndte en dag, hvor Gerda Wegener manglede en model til et af sine sensuelle og melankolske kvindeportrætter og fik sin mand til at iklæde sig kvindetøj og make-up og posere for sig. Einar Wegener fik smag for at være klædt som kvinde, og han udviklede og påtog sig rollen som sit kvindelige alter ego Lili Elbe. Lili Elbe blev Gerda Wegeners yndlingsmodel og optræder på mange af hendes malerier. Desværre endte Lili Elbes liv tragisk, da hun under endnu en operation i forsøget på at få etableret en livmoder mistede livet.
Det er umuligt at betragte Gerda Wegeners værk uafhængigt af hendes liv, da de to ting var så uløseligt bundet sammen. Hele den kønsmæssige ambivalens, som hun udlevede i sit ægteskab med Lili Elbe, kommer til udtryk i hendes værker, hvor den poserende kvinde i virkeligheden er en mand, hvor lesbisk kærlighed kommer meget eksplicit til udtryk, og hvor kvinder fremstår som hemmelighedsfulde sfinkser, der ikke lader sig afkode. Det er også denne dramatisering og leg med (kvinde)kønnet, der medvirker til, at Gerda Wegeners malerier stadig drager og virker aktuelle på beskueren den dag i dag, og har reaktualiseret den ellers noget glemte kunstner.
Konserveringsarbejdet forud for Gerda Wegener-udstillingen
Til særudstillinger som Gerda Wegener-udstillingen vil værkerne ofte være udlånt både fra andre museer og fra private ejere. I det aktuelle tilfælde kommer en væsentlig del af værkerne fra private samlere, og det giver en række helt andre udfordringer til konserveringsarbejdet, end når værkerne har hængt på et museum hele deres 'liv'. Hvor værker på et museum oftest har været opbevaret under de helt korrekte lys- og klimamæssige forhold, er det en helt anden sag med et værk, der har hængt hjemme over sofaen og måske er blevet flyttet rundt på adskillige gange. Værker fra private ejere er derfor typisk af meget forskellig bevaringsmæssig tilstand og vil ofte have flere skader end et billede fra et museum.
Malerikonservator Henrietta Havsteen-Mikkelsen fra Kunstkonserveringen, som har arbejdet med Gerda Wegener-malerierne, fortæller, at det kan være mange forskelligartede elementer, der bevirker skader på værker i privat regi. Helt grundlæggende er stærk lyspåvirkning, snavs, nikotin, støv og fugt skadeligt for et maleri, men også andre ting, som man måske ikke skænker en tanke, kan beskadige værket:
"Nogle generationer tilbage var det meget almindeligt, at man ved juletid pyntede op ved at sætte nogle grangrene i kanten af prydrammen på sine malerier. Derfor finder vi ofte et hav af grannåle, der har sat sig fast i rammen, hvor de sidder og laver buler i lærredet. Ofte finder vi også små avisudklip eller andet, som man har klistret på bagsiden af lærredet, og de går altså også ind og buler og ridser og skaber skader," fortæller Henrietta.
Med konserveringsarbejdet forud for en udstilling sikres det, at sådanne skader og ridser bliver udbedret, og at malerierne kommer til at fremstå smukkest muligt. Samtidig kan konserveringen sikre en større homogenitet mellem værker, der som udgangspunkt er i en meget forskellig bevaringsmæssig forfatning, og således skabe en større sammenhængskraft i den samlede ophængning.
De færdigkonserverede Gerda Wegener-værker kan ses på ARKEN frem til 16. maj
