Rådgivning og undersøgelse

Vi rådgiver og assisterer i alle aspekter, der vedrører tilstands- og skadesvurdering af kunstværker og hele samlinger. Vi står til rådighed med avanceret måleudstyr til klimakontrol og belysning og har altid gode råd om montering, ophængning og vurdering af rum eller bygninger, som skal anvendes til udstillings- eller opbevaringsbrug.

Tilstandsvurdering og tilstandsrapporter

Ved kunstkøb, ved ind- og udlån af kunstværker til udstillinger eller i tilfælde af akut opståede skader kan det være hensigtsmæssigt at registrere kunstværkets aktuelle bevaringstilstand. I sådanne tilfælde udarbejder Kunstkonserveringen såkaldte tilstandsrapporter.

Tilstandsrapporter er absolut nødvendige i forbindelse med forsikringsforhold ved udlån og akut opståede skader. De fleste museer får rutinemæssigt udført tilstandsrapporter på deres egne værker ved udlån, og vi medvirker ofte ved udpakning og tilstandsregistrering af værker, der er udlånt af andre museer. Tilstandsrapporter er ligeledes et hensigtsmæssigt redskab ved vurdering af et kunstværks aktuelle værdi. 

Samlingsgennemgang

En samlingsgennemgang giver overblik over en kunstsamlings samlede bevaringsmæssige tilstand og kan derfor anvendes som prioriteringsredskab for en fremadrettet bevaringsindsats, en såkaldt bevaringsplan. Kunstkonserveringen opretter en database til formålet, der giver mulighed for at søge på de enkelte værker.

Klimakontrol

Vi står til rådighed med avanceret måleudstyr til undersøgelse og registrering af klima og belysning og kommer gerne ud og foretager en bygningsgennemgang, hvor vi vurderer de rum eller bygninger, der skal anvendes til udstillings- eller opbevaringsbrug. Ud fra målinger og undersøgelserne kan Kunstkonserveringen således rådgive om placering af konkrete værker.

Facilityrapporter

Stadig flere museer der skal udlåne værker stiller krav om, at der skal foreligge en facilityrapport fra lånerinstitutionen. I en facilityrapport faciliterer man en låneaftale ved at nedskrive en række forhold, der alle vedrører lånerinstitutionen. Hvilken type institution drejer det sig om, hvordan er bygningen konstrueret, vedligeholdelsesniveau, klima, varmesystem, sikkerhedssystemer, rengøring m.m.

Kunstkonserveringen udfører facilityrapporter jf. National Indemnitys retningslinjer.

 

Tilbage til HVAD TILBYDER VI

Tilmeld nyhedsbrev