”Landsoldaten” blev opsat af Yoko Ono i forbindelse med en vandreudstilling på Museet for Samtidskunst i Roskilde, sommeren 1992. Den er én ud af tre ens – de to øvrige blev opsat på Stiftung Starke i Berlin, og Frauen Museum i Bonn.
I Roskilde blev skulpturen placeret på pladsen foran museet sammen med pensler og tre bøtter maling. Forbipasserende kunne således male skulpturen igennem udstillingsperioden i himlens farver – hvid, mellemblå og mørkeblå.. Kunstværket er et stykke såkaldt konceptkunst, hvor kunstneren ikke selv har udformet værket, kun ideen.
Beskrivelse af kunstværket
Skulpturen er en hvid gipsafstøbning af en heroisk, ungarsk landsoldat. Den er godt 2,5 meter høj og består af to dele, der er sammensat horisontalt på midten. ”Landsoldaten” er støbt i gips tilsat græs og strå, og den er armeret med en indre bærende jernkonstruktion. Skulpturens bemaling er halvblank akrylfarve med en primning af en vandopløselig lim. Farvelaget varierer i tykkelse op til ½ cm.
Da soldaten kom til Kunstkonserveringen
Soldaten ankom til Kunstkonserveringen sammen med en bunke store farveflager, da al farve var fjernet fra benene og soklen. Store dele af farvelaget på overdelen havde ustabile områder med luft mellem farvelag og gipsoverfladen og opskallede farveflager. Skaderne var opstået, fordi gipsen ved bemalingen endnu ikke var gennemhærdet og ikke havde afgivet al fugt. Fugten kunne ikke fordampe gennem akrylfarven, og det forårsagede en kraftig afskalning af farvelaget.
Diskussion forud for konserveringsstrategien
Da Yoko Ono ikke selv havde bemalet skulpturen, blev “originaliteten” i værket diskuteret. Teoretisk set var det kun ideen, som var original. Det var jo vilkårlige folk, der havde bemalet skulpturen (blandt andet Kunstkonserveringens ansatte under et besøg på Museet for Samtidskunst!). Var farvelaget på skulpturen originalt? Eller var den masseproducerede gispsskulptur original? Eller var det kun konceptet? Ville det ikke være lige så originalt, hvis vi malede videre på skulpturen med de samme farver som originalfarverne? Disse spørgsmål medførte diskussion om begrebet autencitet i forbindelse med værket. Det er i øvrigt et tema, som vi oftere og oftere diskuterer i forbindelse med moderne kunst. Typisk er der ikke et endegyldigt svar.
Tilladelse fra Yoko Ono før start
Inden konserveringen gik i gang, gav Yoko Ono os tilladelse til at genopmale områder med farvetab. Vi kom frem til, at farvelaget måtte betragtes om originalt, da det var udført efter kunstnerens koncept. Men det var vanskeligt at genskabe spontaniteten og autenciteten i værket. Bemalingen var udført i det fri, og overfladen indeholdt snavs og sand. Desuden variererede overfladestrukturen alt efter farvens optørringspunkt, og efter hvem der havde malet mv.
Selve konserveringsprocessen
Herunder ses eksempler på faser i den udfordrende konserveringsproces:
- På skulpturens nederste del manglede hele farvelaget. Her blev primningen først afvasket med varmt vand.
- Efter udtørring i to uger blev et isoleringslag i den originale mellemblå akrylfarve påført. Det fungerede samtidig som undermaling på de områder, hvor originalfarven manglede.
- Vi modtog som nævnt skulpturen med en bunke store farveflager, der var faldet af benene og soklen. Det viste sig, at størstedelen af farveflagerne var mulige at genmontere på originalstederne, selvom de ikke passede i formen mere. De blev penslet med lim, kraftigt opvarmet og blødgjort med varm luft. Herefter blev de presset hårdt ind mod underlaget og sat i spænd.
- Revner og mindre områder helt uden farve blev kittet med spartelmasse. Større områder uden oprindeligt farvelag ikke blev udkittet. Her blev de omkringliggende farvekanter affaset med spartelmasse og områderne retoucheret med det blå isoleringslag som bundfarve.
- På skulpturens øverste del blev luftlommer og opskallet farve fastsat ved hjælp af varm luft og en fortyndet lim. Herefter blev farvelaget trykket på plads og sat i spænd.
Nu var soldaten klar til næste revolution - hvis den blot bliver behandlet med en kærlig hånd!
