Kunstkonserveringen indgår jævnligt i et gensidigt samarbejde med kunstnere om frembringelse eller restaurering af kunstværker.
Kunstkonserveringens skulpturkonservator samarbejdede eks. med kunstneren Henrik Menné om restaureringen af hans skulptur "Selvtilstrækkelighed", ejet af Statens Kunstfond. Skaderne på skulpturen var meget omfattende, så kunstnerens medvirken i processen var ganske enkelt nødvendig for at opnå det oprindelige kunstneriske udtryk. Det betyder dog ikke, at det altid er hensigtsmæssigt, endsige muligt, at inddrage kunstneren. En sådan beslutning beror på den konkrete sag. Henrik Menné er et glimrende eksempel på, hvor frugtbart et samarbejde med en kunstner kan være for alle parter.
Beskrivelse af værket
”Selvtilstrækkelighed” forestiller to mandspersoner i naturlig størrelse med nøgne overkroppe og sorte benklæder. Mændene sidder på en båre. Figurerne er udført i gips, mens båren er fremstillet af træ. Figurernes benklæder er farvet sort med blæk, og overkroppene og benklæder var oprindeligt påsmurt animalsk lim i tykke og grove penselstrøg.
Da værket kom til Kunstkonserveringen
Trods sin unge alder, var skulpturen ved sin ankomst til Kunstkonserveringen totalskadet. Især var figurernes overflade præget af meget voldsomme ”opskalninger”. De var forårsaget af spændinger i det afsluttende limovertræk.
Før konserveringen kunne gå i gang
For at forhindre fortsat nedbrydning af skulpturen, var det nødvendigt at fjerne hele lim- og blæklaget. Men da det var af særlig betydning for skulpturens kunstneriske udtryk, besluttede man at kontakte kunstneren. Formålet med kontakten var, at konservatoren i samspil med kunstneren skulle finde frem til, på hvilken måde skulpturen bedst muligt kunne konserveres. Konservatoren har i mange tilfælde et mere indgående kendskab til materialer, klimapåvirkning osv., end den skabende kunstner selv har . Det er vigtigt at finde de helt rigtige materialer, som både giver det tilsigtede udseende og samtidig sikrer værket en længere holdbarhed.
Samarbejdet i konserveringsprocessen
I arbejdet med restaureringen af ”Selvtilstrækkelighed” påsatte konservatoren f.eks. afbrækkede arme og udbedrede skader i overfladen. Derefter udførte konservator og kunstner i samarbejde selve behandlingen af overfladen. Vi rådgav kunstneren om valg af nye materialer, således at det oprindelige kunstudtryk ville blive bevaret, samtidig med at kunstværket fremover ville være væsentligt mere stabilt. Efter konserveringsarbejdet var afsluttet udtrykte kunstneren stor tilfredshed med såvel det endelige resultat som med samarbejdet med konservatoren.
