Krudtkunst til konstkonservering
"Grusomt smukt". Det skrev en kunstanmelder i 2013 om den kinesiske kunstner Cai Guo Qiang's krudtegninger, som var en del af åbningsudstillingen "A Clan of Boats" i Faurschou Foundation´s nye store lokaler i Københavns frihavn . Inspireret af Vesterhavet ved Jammerbugten og de skibe, der ligger på stranden, skabte Cai Guo Qiang udstillingen der består af i alt 10 krudttegninger, et skibsvrag fyldt med ituslået porcelæn, og en jolle fyldt med affyrede fyrværkeristumper. Fyrværkeriet, små raketter sat ind i jollens sider, var en happening til udstillingsåbningen. De er fantastisk smukke disse 10 krudttegninger. Æstetisk overvældende med et islæt af dystre associationer om ødelæggelse og dommedag. Bevaringsmæssigt er de en meget stor udfordring, fordi de fra den dag de er skabt, er meget porøse, ustabile og svære at håndtere. Det er nærliggende at sammenligne disse krudttegninger med ustabile pastelkridttegninger, fordi farvelaget (krudt og sod) ligger løst på overfladen som små pigmentkorn. Kunstneren er klar over, at hvis hans krudttegninger skal bevares som kunstværker uden at ændre sig alt for meget undervejs, må de stabiliseres af en konservator. I denne artikel vil vi viderebringe nogle af de erfaringer, vi gjorde os under arbejdet med at konsolidere 10 af Cai Guo Qiang's krudttegninger efter udstillingens afslutning.
Hvordan fremstiller Cai Guo Quiang krudttegningerne?
Cai Guo Quiang er opvokset ved havet i det sydlige Kina og er i sin kunst inspireret af naturen omkring havet. Når han skal skabe sine kunstværker udvælger han sig et land og et lokalområde og lader sig inspirere af duftene, landskabet og menneskene. Derefter går han i gang med fremstillingen efter en nøje gennemtænkt proces. Krudttegningerne til udstillingen i Faurschou Foundation består af kraftigt håndgjort asiatisk papir. De enkelte ark måler cirka 3 meter i bredden og 4 meter i højden, men tre af værkerne er så store at de er sammensat af 7 ark. De tre største værker måler hver cirka 20 meter i længden og 4 meter i højden. Ved fremstillingen blev store papirark placeret på gulvet i en stor hal. Kunstneren skitserede først sine motiver løseligt med blyant og tusch. Derefter lagde han forskellige skabeloner med varierede motiver ud forskellige steder. Til sidst placerede han krudt i bunker eller i små pakker rundt omkring på papirarkene. Han har brugt mange forskellige typer krudt for at få en varieret effekt. Krudtbunker og pakker blev forbundet med striber af krudtstøv. Sammen med hans mange assistenter lagde han derpå tændsatser ud for derefter at afdække forarbejdet til med store ark af vådt papir. Sidste fase i fremstillingen af værkerne var antændelsen af de mange tændsatser. Det foregik pyroteknisk som flere mindre kontrollerede eksplosioner og fremkaldte motiver i brunlige, røde, grå og sorte nuancer på papiroverfladen.
Bevaringsudfordringer
De færdige krudttegninger fremstår med en fantastisk flot mat overflade af krudtstøv, sod og forkulning. Nogle af tegningerne har områder, hvor krudtet er brændt igennem papiret og har efterladt huller i papirarket. Den matte overflade er meget afsmittende blot ved den mindste berøring. Hertil kommer at krudtstøv, sod og forkullet materiale drysser af over-fladen blot ved berøring. Selv en meget forsigtig håndtering af krudttegningerne efterlader fingeraftryk, fordi man enten fjerner eller flytter rundt på krudtstøv og sod. Krudtstøvet har variationer i farveholdningen, der spænder fra varme gulbrune nuancer over sepiasorte til koldere lampesorte og kulsorte nuancer. Farven stammer fra kunstner-ens valg af krudt, men selvfølgelig også fra graden af forbrænding og forkulning af papirets overflade. Jo mere brandskadet et område er, jo mørkere og mere porøst og forkullet er området. I værkernes overflade ses endvidere spor af tændsatser. Forkullet papir kan betragtes som brandskadet papir. Det er dekomponeret, afsmittende og meget ufleksibelt. Det er derfor meget svært at håndtere og nærmest umuligt at oprulle værkerne med henblik på transport og udstilling.
Valg af metode til konsolidering
Cai Guo Quiang har fremstillet andre kunstværker efter samme teknik. Derfor var det heller ikke første gang at hans værker skulle konsolideres. Vi fik oplysninger om, at man i Kina har anvendt et fiksativ med navnet Krylon Matte Finish. Dette er et opløsnings-middelbaseret produkt som kun sælges på spraydåse og som ikke forhandles i Danmark. Det samlede areal af krudttegningerne udgør omkring 327 m2 og det store format betød, at det ville kræve meget store mængder af fiksativ at konsolidere. Vi besluttede at undersøge et alternativ til de små sprayflasker Krylon og søgte et produkt, der kunne anvendes som en aerosol og som ikke måtte være sundhedsskadeligt. Konsolideringen af krudttegningerne skulle af praktiske årsager foregå i udstillingslokalerne hos Fauerschou Foundation, hvor der var begrænset mulighed for udsug. Endvidere skulle produktet kunne konsolidere værkernes overflade af krudtstøv og sod såvel som kunne konsolidere forkullede områder i værkernes papirbase. Alt dette uden at krudtets farveholdning, karakter og mathed blev ændret. Evacon-R anvendes indenfor papirkonserveringen til mange formål. Det er en copolymer ethylenvinyl-acetat med en neutral pH værdi på 7,2. Bindemidlet er meget fleksibelt og stabilt, hvilket vil sige at den ikke dekomponerer eller gulner. Endvidere kan Evacon-R konsolidere matte overflader uden sundhedsskadelige gener for mennesker. På baggrund af en række positive test med Evacon-R, foreslog vi at anvende en opløsning af dette som medie til konsolidering af krudttegningernes overflade. På baggrund af vores tests fik vi en accept fra kunstneren om, at vi kunne konsolidere værkerne med en opløsning af Evacon-R.
Konsolidering
Behandlingen bestod i at distribuere en opløsning af Evacon-R, demineraliseret vand og ethanol på værkernes overflade ved hjælp af trykluft og en trykluftpistol. En dysse på 0,5 mm til distribuering af opløsningen viste sig at være egnet til formålet. Værkernes overflade, som svarer til omkring 327 m2, blev behandlet ad to omgange med minimum én times mellemrum. Lokalt og langs kanterne blev det nødvendigt at behandle én gang yderligere da graden af konsolidering varierede alt efter krudtkornenes størrelse samt tykkelsen af krudtlagene.
Resultat
Under arbejdet med fastlægning af værkernes porøse farvelag ønskede vi at opnå en grad af konsolidering som gjorde det muligt at kunne håndtere værkerne fysisk uden at krudt, krudtstøv og forkullet papir dryssede af overfladen. Hertil kommer at vi ikke ønskede at anvende et medie til konsolidering, der ændrede værkernes mathed, overflade og udtryk i øvrigt. Vi er meget tilfredse med resultatet af arbejdet. Nu er de store krudttegninger bedre rustede til de rystelser og den direkte berøring, som er uundgåelig når man skal håndtere, oprulle, transportere og udstille dem for eftertiden.
