Relieffer og genfundet maleri restaureret i Skt. Johannes Kirken

Kunstkonserveringen har gennemført et spændende stykke restaureringsarbejde af forskelligt interiør i Skt. Johannes Kirken på Skt. Hans Torv, Nørrebro. Kirken, som også kaldes ’Nørrebros domkirke’, er den første kirke, der blev bygget udenfor Københavns mure. Den er tegnet af Theodor Sørensen og stod færdig i 1861.

Restaureringsarbejdet gælder to relieffer skænket til kirken i 1876 af Brygger J. P. Jacobsen. Desuden to præste- og degnestole og et 1800-tals maleri. Man havde undret sig over, at der manglede et maleri i en niche, og det viste sig, at det lå opbevaret på sakristiets loft.

De to relieffer er hhv. ’Kristus og den bodfærdige kvinde’ udført af V. Bissen og et af Nicolai Schmidt - ’Kristus der vasker Peters fødder’. Reliefferne har været overmalet med et tykt lag plastikmaling på det yderste lag af reliefferne, så de fine detaljer ikke længere kunne ses. Desuden var malingen blevet ustabil og begyndt at skalle af. Dette gjorde, at man fra kirkens side fik et ønske om at reliefferne skulle renses ned, men først skulle det undersøges, om det ville give mening at rense helt ned til gipsen eller kun til et tidligere malingslag, som ville være historisk korrekt at bibeholde.

For at klarlægge dette, startede Kunstkonserveringens konservatorer med at lave farvetrapper, hvor man rensede lagvis ned og også lavet tværslibninger af malingen. Det viste sig, at reliefferne kun har været malet to gange i alt, og man valgte at rense ned mellem første og andet lag, da det første efter alt at dømme er originalt, og reliefferne aldrig har stået som gips. Som det var normalt i tiden, har reliefferne været malet fra start i en grå-gullig nuance for at ligne sandsten. Dette underbygges af, at når man rensede i bund kunne man se, at gipsen havde fået shellak, som man ofte anvendte på flader, før de skulle males.

Efter at have renset ned til det første malingslag, viste det sig at være så slidt, at man kun kunne bruge det til at se den originale farve, som herudfra kunne genskabes bedst muligt. Konservatorerne brugte lang tid på at teste utallige farveprøver i forskellige belysninger for så præcist som muligt at ramme den rigtige nuance. Reliefferne blev herefter afrenset, så de fine detaljer kom til at stå frem igen, elementer som fx fingre, der var blevet slået af, blev opmodelleret, og en del revner måtte kittes ud. Herefter kunne den nye maling påføres i et tyndt laserende lag, så reliefferne igen kom til at fremstå ensartede, detaljerige og med et udtryk som sandsten.